Hjulmands største gave er ikke, hvem han er, men hvem han IKKE er

En landstræner med sin egen identitet

Kasper Hjulmand har siden sin tiltrædelse som dansk landstræner i 2020 skabt sin helt egen fortælling. Det mest bemærkelsesværdige ved hans lederskab er måske ikke de taktiske valg eller resultaterne alene, men derimod den måde han har formået at skabe sin egen identitet på – uden konstant at blive sammenlignet med forgængerne.

Når man ser tilbage på dansk fodbolds historie, har hver landstræner haft sin særlige signatur. Fra Sepp Pionteks tyske disciplin over Richard Møller Nielsens folkelige tilgang til Morten Olsens tekniske revolution. Hjulmand har formået at skabe noget helt nyt uden at skulle stå i skyggen af disse ikoner.

Frigørelsen fra fortidens skygger

Det danske landshold har gennem årene haft markante personligheder på trænerposten. Åge Hareide bragte stabilitet og resultater, men der var altid en underliggende diskussion om spillestilen. Hjulmand har derimod formået at kombinere underholdende fodbold med solid defensiv struktur, uden at det bliver et enten-eller spørgsmål.

Hans evne til at kommunikere med både spillere, medier og fans har skabt en sjælden enighed omkring landsholdet. Der er ikke længere den samme polarisering, som tidligere kunne dele nationen i forskellige lejre alt efter hvilken trænerfilosofi man foretrak.

Resultater der taler for sig selv

Siden Hjulmand tog over, har Danmark kvalificeret sig direkte til både EM 2021 og VM 2022. Semifinalen ved EM 2021 var kulminationen på en fantastisk turnering, hvor holdet viste mental styrke efter Christian Eriksens kollaps i åbningskampen. Denne evne til at håndtere pres og modgang har blevet et kendetegn for Hjulmands landshold.

Statistisk set har Danmark under Hjulmand en imponerende track record. Holdet har tabt færre kampe procentvis end under nogen anden landstræner i nyere tid, samtidig med at målscoren per kamp er steget markant. Dette skyldes ikke mindst den offensive frihed, som spillere som Mikkel Damsgaard, Jonas Wind og Rasmus Højlund har fået under Hjulmands ledelse.

Den moderne landstræners udfordringer

I en tid hvor international fodbold bliver mere og mere komprimeret, og spillerne har mindre tid sammen med landsholdet, kræver det særlige evner at skabe et sammenhængende hold. Hjulmand har mestret denne udfordring gennem klar kommunikation og et taktisk setup, som spillerne hurtigt kan tilpasse sig.

Hans pragmatiske tilgang betyder, at han ikke er bundet af et rigid system. Danmark kan spille med tre eller fire forsvarsspillere, kan presse højt eller ligge dybt, alt efter modstanderen. Denne fleksibilitet har gjort holdet svært at læse for modstanderne og har givet Danmark en taktisk fordel i mange kampe.

Samtidig har Hjulmand formået at integrere nye spillere løbende uden at miste holdets identitet. Unge talenter som Rasmus Kristensen, Joachim Andersen og Andreas Skov Olsen er blevet vigtige brikker, mens erfarne kræfter som Simon Kjær og Pierre-Emile Højbjerg fortsat udgør rygraden i holdet.

Det mest fascinerende ved Hjulmands tid som landstræner er måske netop, at han har formået at skabe sin helt egen fortælling. Han er ikke den nye Morten Olsen eller Richard Møller Nielsen – han er simpelthen Kasper Hjulmand, og det er måske hans største bedrift som dansk landstræner.