Ansvarligt spil – og hvornår det holder op med at være det
Det er vigtigt, at du spiller ansvarligt, hvis det skal blive ved med at være sjovt at spille. Derfor gør vi alt for at være fair og gennemskuelige i vores anbefalinger af spil og spilsites, lige som vi taler åbent og ærligt om pengespillenes bagside: Ludomani. Så læs med her, lær symptomerne på ludomani, og tag en simpel test, som fortæller dig, om du kan risikere at udvikle ludomani.
Som formidler af information om online pengespil, er vi os bevidst om, at de folk som vi henviser til de forskellige spil og spillesider, risikerer at udvikle ludomani. Derfor går vi op i at informere sagligt og reelt om ansvarligt spil – og hvornår det holder op med at være det.
Hvornår holder spillet op med at være ansvarligt
Bruger du flere penge på at spille, end du har råd til? Eller begynder det at spille online at betyde mere end din familie, dit arbejde og dine sociale relationer?
Så er det tegn på, at du er ved at udvikle ludomani.
Problemet er, at det er noget, som udvikler sig langsomt over tid. Derfor opdager du det oftest først selv, når det er for sent, og din økonomi er i overhængende fare for at falde sammen om ørerne på dig.
Hvad er ludomani?
Ludomani betyder, at du er afhængig af pengespil i en sådan grad, at det har en negativ indvirkning på din økonomi, din evne til at passe dit arbejde, og dine sociale relationer til familie, venner og arbejdskollegaer.
Selv om du godt kan se, at det er forkert, overskygger adrenalinkicket, som du får, når du vinder, alle de negative følger af dit spil. Du lever kun for den næste gevinst – koste hvad det vil.
Lær tegnene på ludomani
De første tegn på ludomani gemmer sig i små, gradvise ændringer i dit syn på at spille om penge. Typisk udvikler ludomanien sig gennem disse 3 stadier:
Systematiseret spil
Du går mere og mere op i chancen for at vinde et spil. Derfor begynder du at spille mere planlagt og velovervejet, og bliver mere kræsen med, hvilke spil du satser penge på.
Bruger meget tid på spil
Du bruger mere og mere tid på at spille – og planlægge dine spil. Samtidig begynder du så småt at indse, at du har et problem, men forsøger at skjule konsekvenserne for din omgangskreds.
Ødelægger økonomien
Du bliver en større og større enspænder, som bruger al din tid på at spille. Din økonomi er stærkt påvirket, og du er tæt på at miste dit job, din familie og dine øvrige sociale relationer.
Har du først udviklet en afhængighed over for ludomani, vil det ikke alene berøre dig selv. Også din partner, din nærmeste familie og dine venner bliver berørt af det.
Samtidig risikerer du at sætte familiens hverdag over styr, hvis dit spil risikerer i, at familiens økonomi bliver så dårligt, at I ender med at miste jeres bolig. Eller ikke har penge nok til mad og fornødenheder.
Hvad gør du, hvis du udvikler ludomani?
Er du bange for, at du er ved at udvikle ludomani, er det en god ide at kontakte Den Danske Spillemyndigheds hotline, StopSpillet, på tlf. 70 22 28 25.
Her har du mulighed for at tale med en rådgiver, som kan hjælpe dig med at finde ud af, om du har ludomani – og kan rådgive dig om, hvordan du kommer det til livs.
Rådgiveren kan også henvise dig til gratis behandling for ludomani. På den måde kan du komme af med din afhængighed af pengespil.
ROFUS – registeret for selvudelukkelse
Du kan også lade dig registrere via dit NemID hos Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere – ROFUS. Derved bliver du midlertidigt eller permanent udelukket fra at spille på alle de online casinoer og bettingsites, som har dansk licens til at udbyde pengespil på nettet.
Du bestemmer selv, hvorvidt du kun ønsker en midlertidig udelukkelse eller en permanent. Men oplever du gentagende gange, at det er nødvendigt at udelukke dig selv midlertidigt fra pengespilssiderne, er det en god ide at gøre udelukkelsen permanent.
Sådan finder du ud af, om du risikerer at blive ludoman
Føler du, at du begynder at bruge mere tid på at spille om penge på nettets online casinoer, kan du med fordel tage Center for ludomanis ludomanitest.
Tilsvarende kan du også tage en test, hvis du føler, at du har svært ved at styre, hvor meget du satser på sportsbetting.
Endelig tilbyder Center for ludomani også en pokertest til dig, som er begyndt at bruge for meget tid eller for mange penge på pokerspil.
Er du mere generelt interesseret i at finde ud af, om du kan risikere at udvikle ludomani, kan du stille dig selv disse 10 spørgsmål:
- Bliver du opslugt og glemmer aftaler, når du spiller eller tænker på spil?
- Har du brug for at forhøje indsatsen, for at spillet bliver ved med at være interessant?
- Bliver du rastløs eller irriteret, hvis du ikke kan komme til at spille – eller må forlade spillet?
- Har spillet udviklet sig til en flugt fra hverdagen og alle dens problemer?
- Spiller du igen, for at vinde det hjem, som du har tabt?
- Prøver du at skjule dit hang til at spille overfor familie og venner?
- Er du klar til at bruge andres dankort eller stjæle for at få råd til at spille?
- Føler du, at du sætter venskaber, job eller uddannelse i fare, fordi du spiller for meget?
- Beder du om lån fra familie, venner og kollegaer, fordi du har tabt dine egne penge på spil?
- Har du forsøgt at stoppe eller få kontrol over dit spil, uden at du har haft held til det?
Kan du svar ”Ja” til bare 2 af de 10 spørgsmål, er du i risiko for at kunne udvikle ludomani. Og kan du svare ja til 3-4 af de 10 spørgsmål, har du allerede problemer med dit spil.
Svarede du ja til flere end 4 spørgsmål, har du reelt set udviklet ludomani. Derfor bør du straks søge hjælp til at komme ud af din afhængighed.
Så husk at spille ansvarligt, og reagér i tide, så snart du mærker, at det bliver svært at blive ved med at være ansvarlig, når du spiller.