Klimaforandringer kan revolutionere atletikkens fremtid
Stigende temperaturer truer traditionelle VM-formater
De globale temperaturstigninger sætter nu for alvor deres præg på international atletik. Eksperter advarer om, at de traditionelle sommerperioder for store mesterskaber kan blive umulige at gennemføre inden for en overskuelig fremtid. Med rekordvarme somre verden over står sporten over for sin måske største strukturelle udfordring nogensinde.
Atletikforbund verden over diskuterer allerede alternative løsninger. Flere lande har oplevet temperaturer over 40 grader under nationale mesterskaber, hvilket har ført til adskillige heatstrokes blandt atleter og tilskuere. Situationen kræver handling nu, ikke om ti år.
Sundhedsrisici presser organisationer til handling
Læger og sportsforskere har dokumenteret alarmerende sundhedsdata fra de seneste års mesterskaber. Ved VM i Eugene 2022 kollapsede flere maratonløbere trods tidlig start, mens kastere måtte have iskølede håndklæder mellem hver serie for at kunne fortsætte.
Professor Lars Nielsen fra Københavns Universitet forklarer, at menneskekroppen simpelthen ikke kan præstere optimalt ved ekstreme temperaturer. Når kernetemperaturen stiger over 39 grader, begynder kroppen at nedbryde sig selv. Dette er ikke kun farligt for atleterne, men ødelægger også konkurrencens integritet.
Alternative løsninger på tegnebrættet
World Athletics har nedsat en taskforce, der skal undersøge mulighederne for at flytte fremtidige mesterskaber til køligere måneder. November og marts nævnes som potentielle alternativer, selvom dette vil kollidere med indendørssæsonen og skabe logistiske udfordringer for tv-stationer og sponsorer.
Nogle foreslår endda at dele mesterskaberne op geografisk, så forskellige discipliner afholdes på forskellige kontinenter baseret på optimale vejrforhold. Sprinters kunne konkurrere i tempererede zoner, mens udholdenhedsløbere kunne flyttes til køligere klimaer.
Teknologiske innovationer som midlertidig løsning
Indtil permanente strukturelle ændringer kan implementeres, eksperimenterer arrangører med forskellige kølesystemer. Tokyo-OL introducerede kunstsne og køletunneller, mens Qatar byggede airconditionerede stadions til deres VM-forberedelser.
Danske atletikeksperter følger udviklingen tæt. Sparta Atletik har allerede installeret kølesystemer på deres træningsanlæg, mens Team Danmark investerer i forskningsprojekter omkring præstation i ekstrem varme.
Økonomiske konsekvenser for sporten
Ændringerne vil have massive økonomiske implikationer. Tv-rettigheder, som udgør hovedindtægten for World Athletics, er baseret på sommersendeflader. En flytning til vinterhalvåret kunne betyde milliardtab, medmindre nye markeder kan kompensere.
Sponsorer er også bekymrede. Nike og Adidas har bygget deres marketingkalendere omkring sommermesterskaber i årtier. En fundamental ændring vil kræve total omstrukturering af deres forretningsmodeller inden for atletik.
Fremtidens atletik ser anderledes ud
Uanset hvilken løsning der vælges, står det klart, at atletikken må tilpasse sig klimavirkeligheden. Den romantiske forestilling om sommerens store mesterskaber kan snart være fortid. Sporten står ved en skillevej, hvor tradition må vige for atletsikkerhed og sportens overlevelse.
De kommende års beslutninger vil definere atletikkens fremtid for generationer fremover. Spørgsmålet er ikke længere om der skal ske ændringer, men hvor radikale disse ændringer bliver.