Laboucère-systemet – når du går efter en bestemt gevinst

Har du sat dig får, at du vil vinde et bestemt pengebeløb, kan du bruge Labouchère-systemet – opkaldt efter den engelske finansmand Henry Labouchère – til at vinde pengene ind. Men systemet er meget kompliceret, og kan nemt ende med, at du skal satse mere end du har på din bettingkonto.

Uanset om du spiller på fodbold, Black Jack eller roulette, er det chancen for gevinst – og måske nok nærmere risikoen for at tabe de penge, du har på din bettingkonto – der gør det spændende at spille.

Vil du øge chancerne for at vinde et bestemt beløb, kan du med fordel benytte et såkaldt annullerings- eller negativt progressionssystem som Labouchère-systemet til at få drømmen til at gå i opfyldelse. Det kaldes også for Split Martingale, da det på mange måde minder om Martingale-systemet.

laboucere systemet

Hvad er Labouchère-systemet?

Labouchère-systemet er en hasardstrategi, der oprindelig er udviklet til brug på rouletten. Systemet tilskrives den engelske finansmand Henry Labouchère, som netop var meget glad for roulettespil.

Systemet går ud på, at du vælger et beløb, som du vil vinde. Derefter opdeler du det i et antal mindre beløb, som du efterfølgende satser på væddemål, hvor oddset er minimum 2,00. Altså giver din satsning dobbelt tilbage, når du vinder.

På den måde er der som sagt mange ligheder med Martingale-systemet. Men Labouchère kræver ikke, at du først vinder dine tab ind, før du går videre.

Sådan virker Labouchère-systemet

Lad os antage, at du har sat dig for at vinde 2000 kroner. Dette beløb deler du op i en række mindre beløb, f.eks.:

150 – 200 – 200 – 300 – 400 – 300 – 200 – 150 – 100

Først satser du det første og sidste beløb – 150 + 100 = 250 kroner.

Vinder du denne satsning, streger du begge beløb ud.

150 – 200 – 200 – 300 – 400 – 300 – 200 – 150 – 100

Taber du begge væddemål, skriver du summen af de to beløb til på højresiden.

150 – 200 – 200 – 300 – 400 – 300 – 200 – 150 – 100 – 250

Derefter fortsætter du med at spille de to yderste beløb i hver ende af talrækken, til du har streget alle de beløb, som du har opdelt den ønskede gevinst i.

Risikoen ved Labouchère-systemet

Risikoen ved Labouchère-systemet er, at hvis du taber flere væddemål efter hinanden – hvilket tit sker – kan du ende med at skulle satse et beløb, som du ikke har penge til på din bettingkonto. Eller som er så stort, at bookmakeren eller kasinoet ikke tillader, at du spiller det.

Problemet er, at Labouchère-systemet ikke indregner størrelsen af din bettingkonto i beregningen af dit bet på samme måde som f.eks. Kelly-systemet gør. Det gør det risikabelt.

Samtidig giver systemet dig ingen fordele i forhold til den bookmaker eller det kasino, du spiller hos.

Altså er der som sådan ikke nogen fordele ved at anvende Labouchère-systemet. Tværtimod er der stor risiko for, at du blanker dig selv af, uden at du kan gøre noget ved det.

Derfor kan vi ikke anbefale dig at anvende Labouchère- systemet. Hverken til sportsbetting eller kasinospil.